En 24-årig mand, som er godt kendt af lokalpolitiet i Kolding, var i nat særdeles fræk. Han gik nemlig ind i baggården på politigården og gennemrodede seks biler. Bilerne har været impliceret i færdselsuheld. Men det forhindrede ikke manden i at gennemrode bilerne for værdier. Betjente på politistationen opdagede den 24-årige, da knuste ruder i bilerne begyndte at klirre. Ordensmagten skred derfor til anholdelse af tyven.
Han bliver nu sigtet for tyveri af genstande fra bilerne, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.